Pixi-version af folkeskolekonflikten i 2013

Nedenstående kortfattede præsentation af folkeskolekonfliktens baggrund og forløb vil blive udbygget løbende. Dokumenterede bidrag modtages gerne.

En hemmelig arbejdsgruppe, nedsat af Finansministeriet og med deltagelse af KL, arbejder det meste af 2012 på at forberede 2013-overenskomstforhandlingerne på det offentlige område og sætte en fælles dagsorden for folkeskole- og gymnasieområdet. Gruppens arbejde er så hemmeligt, at end ikke Folketingets Ombudsmand kan få aktindsigt.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt spørger i september 2012 Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, om hans parti »ville støtte det regeringsindgreb, de forventede blev nødvendigt til foråret, når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen (...) fra oktober vidste jeg, at det hele var lagt til rette på forhånd, og at lærerne ikke havde noget at forhandle om«.

Da Annette Vilhelmsen i oktober afløser Villy Søvndal som Socialistisk Folkepartis formand og tiltræder som erhvervs- og vækstminister, bliver hun præsenteret for detaljerede planer om en folkeskolereform og lockout af alle overenskomstansatte lærere. »Det var aftalt spil mellem KL og SRSF-regeringen anført af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt«.

Fire ministre fra SRSF-regeringen og KL's ledelse holder 13. november et hemmeligt møde om, hvordan de kan knuse Danmarks Lærerforening ved overenskomstforhandlingerne. Kort efter præsenterer KL's ledelse på et hemmeligt møde de kommunale skolechefer for den slagplan, den har lagt sammen med regeringen. Mødet og dets dagsorden er bevidnet af en af mødedeltagerne.

SRSF-regeringen præsenterer sin folkeskolereform 4. december. Det er en forudsætning for reformen, at aftalen om folkeskolelærernes arbejdstidsregler afskaffes. 6. december opsiger KL aftalen. Begge parter hævder, at de to skridt ikke har noget med hinanden at gøre.

KL og Lærernes Centralorganisation mødes første gang 19. december. LC beder KL formulere på skrift, hvad der skal træde i stedet for aftalen. Det nægter KL frem til 14. februar, hvorfor der reelt ikke finder forhandling sted i perioden. Læs om hele forhandlingsforløbet her.

KL kræver 14. februar i et skriftligt ultimatum - det første foreningen har fremlagt på skrift i forløbet - at lærerne opgiver alle arbejdstidsregler. LC forsøger at bløde ultimatummet op, men KL står fast. Frem til 28. februar finder der reelt ikke forhandling sted.

Moderniseringsstyrelsen varsler 28. februar kl. 10 lockout af de statsansatte lærere. Kl. 13 varsler KL lockout af de kommunalt ansatte lærere. Med varslingen vil KL tvinge LC ind i »reelle forhandlinger«. Dagen efter skriver KL's chefforhandler, Michael Ziegler, i Politiken: »De seneste mange uger har vi forhandlet med Lærernes Centralorganisation i håbet om at finde en løsning. Men det er desværre ikke lykkedes at blive enige.«

I Forligsinstitutionen står KL fast på sit ultimatum. Der finder reelt ikke forhandling sted.

KL indleder lockouten med helsidesannoncer i de landsdækkende dagblade. Annoncerne er affattet i et ringeagtende sprog og indeholder såvel misvisende som ukorrekte oplysninger om folkeskolelærernes arbejdstid. KL har i to år op til konflikten arbejdet med »strategisk, politisk kommunikation« for at »sikre opbakning til at ændre arbejdstidsreglerne«. En klage til Folketingets Ombudsmand over KL's måde at agere på bliver afvist, ikke som grundløs i henhold til Forvaltningsloven, men fordi KL som privat forening ikke er underlagt denne lov. Men det er SRSF-regeringen, der således tilsidesætter Forvaltningsloven for at bane vej for Lov nr. 409.

Efter fire ugers lockout stopper SRSF-regeringen konflikten med Lov nr. 409 baseret på KL's ultimatum. Statsminister Helle Thorning-Schmidt kalder lovindgrebet »balanceret«.